lørdag den 21. maj 2011

Orkidéer.

Her kommer lige et indlæg om mine orkidéer.
Normalt har jeg ikke overdrevet grønne fingre, men lige når det gælder orkidéer, så gror de som ukrudt hos mig! Man skulle næsten tro at der er nogen der bryder ind i min lejlighed og giver dem gødning når jeg ikke er hjemme!!!

Det er allesammen Phalaenopsis orkidéer og enkelte af dem er XL og de har kæmpe store blomster! De er pænt dyre herhjemme, så de er købt i Tyskland til den nette sum af 40 kr.!

Her er lige lidt om plejen....

Temperaturforhold:
Phaelaenopsis trives bedst i et varmt rum, hvor temperaturen ikke kommuner under de 16 grader. Den optimale forskel på dag- og nattemperatur er ca. 4 grader.  Det passer meget godt, hos mig ligger temp. på ca. 20 grader.

Lysforhold:
Phalaenopsis vil gerne have halvskygge. Netop denne type har brug for meget lys, men bør dog ikke stå i direkte sol. Det er derfor godt at anbringe din orkidé i et øst- eller vestvindue. Mine får masser af lys og direkte sol, men kun noget af dagen.

Pasning
Ønsker du at øge blomsterrigdommen på din orkidé, kan du skære skuddet af oven over det såkaldte sovende øje midt på stilken. Dette bør gøres, når den sidste blomst i toppen er afblomstret. Den hopper jeg så ikke på! Når mine er afblomstret så får de lov til at stå til de skyder igen og hvis det ikke sker, så bliver de skiftet ud med en ny!!

Som regel får mine orkidéer vand en gang om ugen. De bliver lige skyllet igennem under vandhanen og hvis det er forår/sommer med god varme og sol, så får de lov til at stå i vand et par timer og suge det de har brug for.

Mine orkidéer står kun i glaspotter, jeg bilder mig selv ind at det er godt med lys til rødderne!

Her er et par billeder af mine orkidéer, der er lige et par stykker taget i betragtning af at jeg kun har 2 dobbelt- og et enkeltvindue!!

 XL - det er 2. gang den blomstrer og der er nye skud på vej.


 Den her farve er jeg helt vild med og er den eneste gang jeg har set den farve. Den blomstrer for 5. eller 6. gang!


 Det er 2. eller 3. gang den blomstrer.

 XL - købt for nylig.

 XL - 2. gang den blomstrer.

Det er 3. eller 4. gang den her blomstrer og der bliver ved med at komme nye sideskud på!


Der er desværre ikke plads til flere orkidéer i min lejlighed, men da jeg for nylig var i et plantecenter så jeg min næste "must have" orkidé og jeg synes næsten I skal se den!

Den er god nok!!! Den er blå og det er ikke bare en gang "frugtfarve" den har fået!!!

2 kommentarer:

  1. Hej super flotte orkideer, har selv omkring 40 phalaenopsis og 10 stk af 4 andre sorter. Hvor har du fundet den fantastiske blå phalaenopsis

    SvarSlet
  2. Wow! Blå orkide? Det er da sindssygt! Men hvor er det nogle flotte orkideer du har. Jeg havde købt en gul med lilla center og den blomstrede 1 gang, står i et rum mod øst, får morgensol - men jeg ser ikke blomster, trods den har haft masser af tid til det. Suk, jeg synes det er svært. Men det MÅ jo kunne lykkes!

    SvarSlet