onsdag den 16. maj 2012

Et glimt fra fortiden....

I dag kom jeg forbi "noget" som jeg bare måtte tage et billede af... Det er sådan lidt "Tiden står stille" ish! Men jeg elsker at se gamle ting i moderne omgivelser... Se med her





Og stod det til mig, så havde jeg og selv sådan en her... Jeg er helt pjattet med dem, som i virkelig pjattet!
Jeg ved ikke om det er fordi jeg er datter af en mekaniker, men jeg må og SKAL eje en... på et tidspunkt. BASTA!!!

søndag den 13. maj 2012

Blind som en muldvarp!!

...og så er det ikke engang løgn!

I Odense ligger der en lille fin rammebutik i Brandts Passage som udover at indramme billeder også har diverse plakater, malerier, pynteting osv. osv.
Da jeg havde besøg af Gitte var vi inde og snuse og jeg faldt over noget som jeg bare måtte eje. Det rammer helt plet og er lettere ironisk...

Det er sådan en tavle som man kender fra lægen og den er i dette tilfælde flankeret af det ene par af mine briller = jeg kunne faktisk ikke "se" at tage billedet!!


Ha en skøn søndag :)

lørdag den 12. maj 2012

Noget for noget!

Det går jeg ind for!
En af mine tidligere kollegaer er i en blomsterbutik og jeg stod og skulle bruge 15-20 cm cellofan så det var oplagt spørge om jeg måtte købe det der i stedet for at skulle ud og investere i en hel rulle.
Yderst gavmildt fik jeg overrakt en rulle med 3-4 meter på og jeg skulle ikke betale noget for det.

Det skulle bruges til at afprøve om det kan "skratte" inde i bla. blækprutterne. Vi kom til at snakke om hvor dyrt sådan noget fancy babylegetøj er og min kollega havde selv været på jagt efter noget legetøj til en "ny" nevø. Så tilbød jeg at lave en sprutte som tak for alt det cellofan jeg fik og den blev leveret i går.


Den er kommet i en pose fra Søstrene Grene og så har den fået en "papnakke" (Det kalder vi det på arbejde) med mit eget stempel på... De skal jo kunne se at den er hjemmelavet.
I stedet for filt er øjnene også hæklede, jeg synes at det giver en bedre finish.

Langtidsbagte tomater!

Tomater på en måde så de smager som fuglene synger!!

Halve tomater med balsamico, olivenolie, peber og Maldon sea salt.

Efter 5 timer i ovnen ved 50-75 grader (varmluft)

Jeg havde købt billige tomater på weekendtilbud i Lidl i går og vejret i dag har været pænt skiftende så jeg besluttede mig for at gøre noget godt ved tomaterne.
Selvfølgelig skal man have tid til det, men holder mig i ro i disse dage.

Den står på en ny blokade i hoften/lysken på onsdag så der skal jeg for alvor holde mig i ro i 3-4 dage og indtil da skal jeg heller ikke bevæge mig alt for meget da det er lig med smerter. Det er så lig med masser af tid til at surfe på nettet efter spændende ting... Det er en god undskyldning ihvertfald!!!

onsdag den 9. maj 2012

lørdag den 5. maj 2012

Ny beboer!!!

Så er der indkøbt ny støvsuger... med pose!
Jeg skal ALDRIG mere ha en poseløs støvsuger for det er simpelthen den største pestilens!!!

Farven er lettere hysterisk, men størrelsen er perfekt. Lille og fiks!
Den var sat ned fra 1200 til 599 så det passede mig helt fint.

tirsdag den 1. maj 2012

Sommer in spe!

Sommeren står for døren og det har været skønt med temperaturer på +15.

Her i Odense er der sket lidt af hvert på 1. maj bla. 1 stk. bombetrussel hvilket resulterede i at jeg ikke kunne komme i Tante Grøn!!! Det er dårlig stil, så måtte vente 3½ på at hente lidt mere Havblik som jeg er blevet helt pjattet med!

Aftensmaden står på über sommermad, nemlig koldskål af den hjemmelavede slags! 
+ fuldkorns kammerjunker.
...uden æg...!

Jeg har aldrig fået koldskål med æg... Af den simple grund, at for mange år siden da min mor arbejdede i daginstitution fik de forbud mod at bruge rå æg pga. musetyfus (salmonella) så derfor er den altid blevet lavet uden æg og jeg elsker den.

Den er lavet på 
Cheasy Fraiche 6%
Sukker
Vanille
og Kærnemælk


Imorgen står den på arbejde fra 06-15.30 og det samme igen torsdag... Det bliver godt med en ekstra fridag på fredag!!