torsdag den 28. juni 2012

Jeg pakker på livet løs!!!

Okay!!! Jeg ved godt at der stadig er et par måneder til at jeg skal flytte, men sommeren forsvinder hurtigt med alt det jeg skal.
Desuden kan jeg for alvor mærke at tingene går stærkt. Jeg skrev opsigelse til min udlejer i søndags, i går lagde han min lejlighed på nettet og i dag har jeg på under en time aftalt ikke mindre end 4 fremvisninger... Please... lad nu bare en af dem være interesseret i lejligheden!!!
Lige nu står den på flyttekasse helvede. Jeg har købt 15 flyttekasser i mellem størrelsen i Silvan på tilbud, men kan godt se at med nogle af mine ting så vil de hurtigt blive meget tunge så nu køber jeg da bare lige 10 små flyttekasser... De skal nu nok blive fyldt og tilbuddet gælder kun til på lørdag så det er med at slå til!
Jeg er så heldig at arbejde et sted hvor vi hver dag ender op med mange tomme papkasser i alle mulige størrelser og de små er helt geniale til bla. mine Musica noder. Der må for alt i verden ikke ske dem det mindste da de er udgået, så de er pakket forsvarligt ind i bobleplast og derefter i kasser. Udover papkasser har jeg været så heldig at få en rulle "foam" til at pakke glas, fade og lign. ind i, det er helt genialt og når vi nu ikke kunne bruge det på arbejde, så aftager jeg det gerne.
Så pt. er min lejlighed et inferno af papkasser, "foam", flyttekasser og så et par bunker der skal kigges igennem, der er jo selvfølgelig nogle ting som jeg ikke rigtig bruger ås måske der er andre der kan få glæde af dem.
I løbet af weekenden skal der pakkes flere papkasser og ryddes og/gøres rent så der er klart til fremvisninger fra på søndag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar